Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten

19/4 07:06

Et missilangreb fra Israel mod Iran giver fredag morgen udsigt til faldende renter på det danske obligationsmarked.

Israel har fredag morgen indledt et angreb mod Iran som gengældelse for weekendens angreb.

Angrebet, der bekræftes af to amerikanske embedsmænd, har øget bekymringerne om en eskalering af konflikten i Mellemøsten og sendt aktiefutures ned med 1,5 pct. for det tyske DAX-indeks og fået investorerne til at søge ly i statsobligationerne.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation ligger fredag morgen i 4,56 pct., hvilket er 7 basispoint under niveauet da handlerne i både Danmark og USA gik hjem.

Lige efter meldingerne om angrebet på Israel nåede renten et lavpunkt i 4,50 pct.

Herhjemme sluttede renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation torsdag eftermiddag i 2,53 pct. Det var blot 2 basispoint højere end lukkerenten onsdag eftermiddag.

Med den større uro i Mellemøsten vil dagens tynde nøgletalskalender have svært ved at give større udsving på obligationsmarkedet.

Fredag morgen klokken 8 kan den tyske opgørelse over producentpriserne i marts dog tage en smule opmærksomhed.

Her venter økonomer adspurgt af Bloomberg News et fald på 3,3 pct. på årsbasis fra et dyk på 4,1 pct. for måneden forinden.

Falder producentpriserne mere end ventet, kan det ifølge seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel presse renterne ned fra morgenstunden.

.\\˙ MarketWire