ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Omikron sender USA-frygtindeks op, men langt fra corona-top

2/12 09:30

Frygten på det amerikanske aktiemarked er steget markant de seneste fire handelsdag og sluttede onsdag i det højeste niveau siden januar. Indekset er dog stadig langt fra toppen i marts sidste år, hvor markedet stiftede bekendtskab med corona-frygten for første gang.

Onsdag i sidste uge lå indekset i 18,58, men så kom den nye variant, Omikron, på banen, og indekset steg fredag efter Thanksgiving torsdag mere end 50 pct. til 28,62. i denne uge faldt indekset mandag, men så var der igen fornyet Omikron-frygt og indekset lukkede onsdag, hvor det første Omikron-tilfælde i USA blev offentligt, i 31,12.

Trods stigningen er der dog langt til toppen på 82,69, som blev nået 16. marts sidste år, da corona-frygten toppede. Det var det højeste niveau siden finanskrisen.

Fra toppen faldt indekset til under 30-niveauet i maj og lå indtil marts i år typisk i niveauet 20-30 med et par toppe på omkring 40. Siden marts i år har værdien typisk været under 20.

VIX-indekset viser forventningerne til udsvingene (volatiliteten) på aktiemarkedet i USA.

Indekset var i bundrekord med en værdi på omkring 9 3. november 2017. Sidste år var bunden 12,10 og i år 15,01 21. oktober.

Under finanskrisen, efter Lehman Brothers' krak i 2008, steg indekset fra omkring 20 til niveauer på 60-80 og toppede den 20. november 2008 i 80,86. Stort set samme stigning sås fra midten af februar til toppen i marts i år.

VIX-indekset handles på børsen i Chicago hver børsdag fra klokken 9.15 til 22.15 dansk tid.

.\\˙ MarketWire