C25-indekset på vej mod sjettestørste fald i år
2/12 16:10
Stemningen på de europæiske aktiemarkeder er forværret torsdag eftermiddag, hvor blandt andet det danske marked har sat kurs mod sit tredjestørste fald i år.
C25 falder 2,3 pct. til 1854,51 og klarer sig dermed noget værre end de store børser i Tyskland og Frankrig, der taber henholdsvis 1,7 pct. og 1,6 pct. De amerikanske aktier stiger derimod torsdag oven på fald onsdag.
- Jeg tror, at man i Europa er endnu mere nervøs over coronasituationen, end man er i USA. Der tales om yderligere restriktioner i flere europæiske lande, og det tror jeg giver lidt ekstra nervøsitet, siger Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank, til MarketWire.
Han kæder de store fald på den danske børs sammen med, at danske aktier er højt prissat målt på, hvor meget investorerne betaler per indtjeningskrone
Mest i C25-regi falder Ambu, der ligger 6,4 pct. lavere i 172,22 kr. Ambu handles ifølge Bloomberg News til 172 gange den estimerede indtjening per aktie i 2021/22.
Samlet C25-indekset nu faldet 8,3 pct. siden sin top på 2020,69 den 12. november.
Dermed nærmer det danske marked sig den aktiekorrektion, der har været talt om i snart et par uger, og som defineres ved et fald på 10 pct. fra toppen.
- Vi må konstatere, at der er en stor risiko i markedet, og vi er godt på vej mod at få en korrektion, siger Ole Kjær Jensen.
.\\˙ MarketWire