USA: Huset stemmer for nyt gældsloft - videre til Senatet - GENT
3/12 06:34
Repræsentanternes Hus har torsdag aften stemt for midlertidigt at løfte den føderale regering i USA's gældsloft frem til februar, så staten kan låne flere penge, sælge nye obligationer, og betale blandt andet de statsansattes lønninger.
Det skriver Bloomberg News.
Med stemmerne 221 mod 212 vedtog det demokratiske flertal lovforslaget, som nu skal behandles i Senatet, hvor Republikanerne, som sidder på halvdelen af de 100 pladser, truer med at forsinke loven.
Den amerikanske stat kan løbe tør for penge inden udgangen af december i år, hvis ikke det føderale gældsloft igen løftes af politikerne i Washington, så finansministeriet kan udstede yderligere gæld til at betale statens regninger for, herunder løn til de statsansatte. Det har Congressional Budget Office, CBO, tidligere på ugen beregnet.
Ifølge kongressens økonomiske rådgiver vil staten løbe tør for penge, hvis finansministeriet efter planen den 15. december overfører 118 mia. dollar til Highway Trust Fund, der hvert år modtager midler fra afgifter på brændstof, og som understøtter infrastrukturprojekter.
- Hvis gældsloftet forbliver uforandret, og hvis finansministeriet foretager den fulde overførsel, vil statens evne til at låne ved at benytte sig af ekstraordinære tiltag være udtømte snart efter, at den gennemførte overførelsen, skrev CBO i en rapport.
- I det tilfælde vil finansministeriet sandsynligvis løbe tør for penge før udgangen af december.
.\\˙ MarketWire