Danske Bank/Tilsyn: Undersøgelse om gældsinddrivelse skal udvides
6/12 15:46
Finanstilsynet har pålagt Daske Bank en udvidelse og forlængelse af den uvildige undersøgelse af bankens gældsinddrivelse.
Det oplyser Finanstilsynet.
- Udvidelsen består blandt andet i, at den uvildige undersøger skal forholde sig både til bankens analyser og den konkrete gennemførelse af foranstaltninger i forhold til de nu i alt 28 kendte yderligere problemstillinger og eventuelle yderligere generelle problemstillinger, som senere måtte blive afdækket, forklarer Finanstilsynet.
Den uvildige undersøger skal derudover også løbende forholde sig til bankens fremdrift i sagen, og til om banken afsætter tilstrækkelige ressourcer til arbejdet.
Forlængelsen består i, at undersøgelsen først afsluttes, når banken har implementeret det nye system, og det er sat i drift.
- Det betyder, at den uvildige undersøger også skal undersøge, om bankens rensning af data og implementering af en ny systemmæssig understøttelse af bankens gældsinddrivelse i praksis er tilfredsstillende og velfungerende, og ikke blot udtale sig om bankens planer herfor, oplyser Finanstilsynet.
.\\˙ MarketWire