Asien: Generelle stigninger grundet aftagende Omikron-frygt - NY
7/12 06:42
De asiatiske aktier stiger tirsdag, da investorernes bekymringer om virkningen af Omikron-varianten er aftagende, mens de australske papirer får et løft af en uændret pengepolitik på dagens monetære møde i den australske centralbank.
- Selv om epidemiloger med rette har advaret mod for tidlige konklusioner omkring Omikron, formoder markederne, at sidste uges brutale aktieudsalg burde have været mindre. Tidlige vurderinger af Omikron-tilfælde er trods alt blevet erklæret milde, hvilket giver anledning til lidt lettelse, skriver cheføkonom Vishnu Varathan fra Mizuho Bank i Tokyo ifølge Reuters.
MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan øger 0,6 pct.
Sideløbende indikerer futures på de store amerikanske aktieindeks stigninger på 0,3-0,4 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
I Tokyo-markedet viser investorerne klart følgeskab med de amerikanske aktier.
Det er ledet af sektorer, der er følsomme over for konjunkturcykler, efter at stærke bekymringer om Omikron-varianten er faldet, skriver Okasan Online Securities i et notat ifølge AFP.
Nikkei 225 stiger 2,2 pct., og det brede Topix-indeks øger 2,0 pct.
På det kinesiske fastland er markedsdeltagernes lidt mindre optimistiske. Shanghai Composite ligger med et beskedent plus på 0,1 pct., og CSI 300 øger 0,6 pct.
Udviklingen i Hongkong har langt mere fart på. Hang Seng-indekset stiger 1,9 pct.
På de øvrige børser ligger Taiwans Taiex-indeks med et plus på 0,3 pct., Kospi-indekset i Seoul stiger 0,6 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 0,4 pct.
Australiens ASX-indeks er lukket med et plus på lige under 1,0 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | +2,2 |
Topix | +2,0 |
Hongkongs Hang Seng | +1,9 |
China Shanghai Composite | +0,1 |
China CSI 300 | +0,6 |
Taiwan Taiex | +0,3 |
Sydkoreas Kospi | +0,6 |
Indiens BSE Sensex | +1,5 |
Singapores STI | +0,4 |
Sydney ASX 200 | +1,0 |
Indeksværdi klokken 6.15.
.\\˙ MarketWire