ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Udsigt til stigende renter fra åbning

7/12 07:09

Der kan være rentestigninger på programmet, når markederne åbner tirsdag, på en dag hvor der både er udsigt til tyske og danske tal for industriproduktionen, hvoraf retningen for de tyske tal kan blive afgørende for retningen for renten.

Mandag endte renten på den toneangivende tiårige statsobligation uændret i 0,12 pct. på en stille og nær nøgletalsfri dag. Det var 2 basispoint under lukkeniveauet fredag.

Stemningen fra morgenstunden ventes at blive dikteret af udviklingen i den tyske industriproduktion, der i årets løb er faldet mere end 5 pct., skriver makroanalytiker i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en analyse tirsdag morgen.

Estimater fra Bloomberg News peger på en stigning på 1,0 pct. i oktober mod et fald på 1,1 pct. i september. Skulle udviklingen vise sig at være negativ, kan det presse renterne ned, lyder vurderingen.

Også den danske industriproduktion ventes at være gået frem i oktober. Her venter økonomerne en fremgang på 0,8 pct. fra et fald på 5,6 pct. i september.

Tyskland er senere på formiddagen leveringsdygtig med ZEW-forventnings- og tillidsindeks for december, der afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer. Her er der ventet tilbagegang fra sidste måned.

ZEW-forventningsindekset ventes at lande på 25,4 mod 31,7 i november, og tillidsindekset ventes i 5,7 mod 12,5.

Tirsdag offentliggøres også den regionale netværksundersøgelse for fjerde kvartal i Norge.

- Den norske økonomi er ved at løbe tør for ledig kapacitet. Derfor vil vi holde nøje øje med virksomhedernes vækstforventninger, og hvordan situationen med manglen på arbejdskraft forventes at udvikle sig, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

- Vi forventer, at Norges Bank hæver styringsrenten her i december og tre gange yderligere i 2022, lyder det videre.

.\\˙ MarketWire