ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med GN, Lundbeck og Vestas

8/12 06:32

BØRSEN

GN-FORMAND OM HÅRDT ÅR: KÆDEN HOPPEDE AF

To nedjusteringer, fyring af forskningschefen og dårlig kommunikation har givet kurssmæk til GN Store Nord-aktien. “Kæden hopper af, og vi har fået kæden på igen,” siger bestyrelsesformand Per Wold-Olsen. (Forside, side 6-7)

IT-KOMET REJSER OVER 100 MIO. KR. FOR ANDEN GANG I ÅR

Softwareselskabet Pento har trådt speederen i bund i år, hvor virksomheden har rejst trecifrede millionbeløb i to omgange. (Side 2)

REJSELYSTEN DYKKER – MEN SAS HOLDER SKANSEN

SAS har mindre fald i passagertal end konkurrenter. Ekspert mener, at første stik går til den ny SAS-topchef, Anko van der Werff. (Side 8)

LUNDBECK SIGER FARVEL TIL ENDNU EN KONCERNCHEF

To koncerndirektører på ni dage har sagt op i Lundbeck, men ifølge topchefen er der ikke tale om en tendens. (Side 10)

KRYPTOBØRS UDSAT FOR MILLIARDKUP

Ukendte hackere stjal en digital nøgle og fik adgang til kryptobørsen Bitmarts aktiver. De løb afsted med ca. 1 mia. kr. (Side 11)

CITI: AKTIESELSKABERNE VÆLTER SIG I PENGE EFTER REKORDINDTJENING

Aktionærer i europæiske selskaber kan glæde sig over rekordindtjening, særligt luksus, finans og energi deler pengegaver ud. (Side 20-21)

PENSIONSKASSER HAR ET BOLVÆRK MOD INFLATIONSHOP

Danske pensionskassers infrastrukturporteføljer er robuste mod inflation. Men Danica stikker ud. (Side 22)


BERLINGSKE BUSINESS

MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT KOSTER ERHVERVSLIVET 35 MIA. KR.

Detail-, hotel- og restaurationsbranchen er hårdt ramt af forgæves rekrutteringer. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv er virksomhederne gået glip af mange milliarder de seneste måneder, fordi de må sige nej til ordrer. (Forside, side 4-5)

ERHVERVSLIVET ANGRIBER DIGITALE MUSESKRIDT I FINANSLOVEN

Erhvervs- og brancheorganisationerne er glade, men ikke imponerede, over, hvad der er sat af på næste års finanslov til at gøre Danmark til digital verdensmester ved at bruge mange flere data bedre, få virksomhederne op i gear og øge sikkerheden. (Side 6)

BAVARIAN NORDIC-VACCINE HAR POTENTIALE TIL ÅRLIGT MILLIARDSALG

Bavarian Nordic udsendte nye, lovende data for sin coronavaccine, men samme dag gav selskabet rabat på seks millioner aktier og sendte aktien i bølgegang. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

2500 VIRKSOMHEDER HAR FÅET OPSAGT CORONALÅN

Mange af erhvervsdrivende har fået inddraget coronalån grundet små fejl i indberetninger. I alt drejer det sig om lån for et trecifret millionbeløb. (Forside, side 6-7)

LUNDBECKS FINANSDIREKTØR STOPPER

Lundbeck skal på jagt efter en ny finansdirektør. Medicinalselskabets mangeårige kassemester, Anders Götzsche, stopper nemlig på posten senest til maj 2022. (Side 2)

VESTAS UNDER ANGREB: HACKEREN ER SOM EN LISTETYV

Den danske vindmøllekoncern Vestas kan ifølge eksperter have været ramt af hacking, længe før alarmen gik i november. Nu bliver virksomheden afpresset, og de kriminelle truer med at lække stjålne data. (Side 8)

OMIKRON-FRYGT AFTAGER I MARKEDERNE

Pandemien er langtfra forsvundet, men de voldsomme reaktioner i de forskellige markeder på omikron synes ubegrundede. (Side 14)

.\\˙ MarketWire