ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Apple: Ny super-bull på Wall Street - tæt på 3 billioner dollar - GENT

8/12 06:32

En ny investeringsbank har meldt sig som den mest positive i forhold til potentialet i Apples aktie.

Det er hæderkronede Morgan Stanley, som tirsdag har løftet sit bud på aktien til 200 dollar fra førhen 164 dollar, mens anbefalingen stadig lyder på "overweight".

Det skriver Bloomberg News.

Dermed matches kursmålet for æbleaktien, som Wedbush med den anerkendte tech-analytiker Dan Ives også har.

Morgan Stanleys analytiker Katy Huberty fremhæver i sin vurdering af æblekoncernen, at augmented reality ogvirtual reality og selvkørende biler er to store muligheder for Apple, som ellers har været lidt i modvind på det seneste, da de globalt udfordrede forsyningskæder har reduceret produktionen af iPhones, og da der har været rygter om vigende efterspørgsel på iPhone 13.

- Trods konsekvente og substantielle bidrag til indtægterne fra nye produkter og ydelser gennem tiden, har Apples aktie ikke bagt påvirkningen af kommende produktlanceringer ind, hedder det.

- Vi mener, det vil forandre sig, når Apple nærmer sig lanceringen af AR/VR over det næste år.

I snit har 43 ud af 54 analytikere, ifølge data fra Bloomberg News, et kursmål på 170,72 dollar for Apple-aktien, og 39 analytikere anbefaler køb, mens 2 siger salg. 8 er neutrale.

Apples aktie steg tirsdag med 3,5 pct. til 171,18 dollar.

Dermed sluttede tirsdagens handel med en markedsværdi på 2808 mia. dollar. Der er altså ikke langt op til den næste skarpe hjørne ved 3 billioner dollar, og får Morgan Stanley ret med sit kursmål med en stigning på yderligere 17 pct. vil aktien have en værdi på 3280 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire