Vestas sikrer sig stor ordre i USA
8/12 10:02
Vestas er løbet med en stor mølleordre på 235 megawatt, MW, i USA.
Det fremgår af en børsmeddelelse.
Det er den anden ordre på to dage efter en langvarig ordretørke i Vestas i oktober og november.
Den nye ordre er afgivet af Invenergy, der har bestilt to mølletyper med en kapacitet på henholdsvis 4,2 og 3,45 MW til vindparken Sapphire Sky i den amerikanske delstat Illinois.
Leveringen af møllerne indledes i andet kvartal 2022, og møllerne vil blive sat i drift i fjerde kvartal næste år.
Ordren omfatter i øvrigt en tiårig serviceaftale.
Tirsdag annoncerede Vestas en ordre i Brasilien på 99 MW.
.\\˙ MarketWire