Afgående Lundbeck-finansdirektør skifter til Velux - NY
8/12 10:20
Anders Götzsche, der tirsdag offentliggjorde sin afsked som finansdirektør hos medicinalselskabet Lundbeck, skifter til en tilsvarende stilling hos Velux.
Det oplyser Velux i en meddelelse.
Han tiltræder stillingen senest i juni 2022,
- Virksomheden har et stort vækstpotentiale og klar vision for fremtiden med en omfattende international tilstedeværelse, siger Anders Götzsche i meddelelsen.
Anders Götzsche har været finansdirektør i Lundbeck i over 14 år, hvilket inkluderer en kort periode som konstitueret administrerende direktør i 2017-18. Han bliver i Lundbeck senest til maj 2022, oplyste medicinalselskabet.
- Jeg kan se, at jeg kan bidrage med min mangeårige erfaring som CFO i en international virksomhed, der også opererer i dynamiske markeder i hele verden, lyder det videre fra Anders Götzsche
VKR-gruppen, der råder over Velux, havde en omsætning på 22,6 mia. kr. 2020 og leverede et resultat efter skat på 3,7 mia. kr.
Til sammenligning var omsætningen hos Lundbeck 17,7 mia. kr. og resultatet før skat på 1,6 mia. kr. sidste år.
.\\˙ MarketWire