ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Britiske pund glider i nye restriktioner

8/12 14:20

Det britisk pund svækkes onsdag eftermiddag på rygter om nye britiske coronarestriktioner. Premierminister Boris Johnson har endnu ikke været ude at melde nye tiltag for at begrænse smitten med corona og den nye variant, Omikron, men det skulle være på vej.

Det skriver flere medier onsdag.

Helt konkret har Boris Johnson opfordret folk til at få tredje stik mod corona - den såkaldte booster.

- Vi har nu med Omikron set en variant, der spreder sig meget hurtigere end nogen anden variant, vi har set før, og det er det, vi bliver nødt til at fokusere på, siger Johnson onsdag ifølge Reuters.

- Det er derfor jeg vil bede alle om at få deres boosterstik, så snart de bliver kaldt ind, siger han.

Financial Times kan ydermere oplyse, at premierministeren vil komme med nye restriktioner - den såkaldte B-plan - som går på at arbejde hjemme, så vidt det er muligt, samt skulle vise coronapas ved større begivenheder.

Onsdag eftermiddag koster et pund 1,3200 dollar mod 1,3250 dollar tirsdag klokken 17.

.\\˙ MarketWire