ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Slingrekurs og svingende futures lægger låg på markedet - NY

9/12 06:55

De asiatiske aktier zig-zag'er torsdag, hvor investorerne har svært ved at finde fælles fodslag, mens de amerikanske futures svinger fra plus til minus i den tidlige handel.

Bekymringerne om den økonomiske virkning af Omikron-coronavirus-varianten er ved at ebbe ud, mens en stigende forsigtighed forud for fredagens amerikanske inflationsdata begrænser potentialet for risikoaktiver.

- Volatiliteten forbliver høj, mens dryp af nyheder omkring Omikron fortsætter, skriver analytikere fra ANZ Bank ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan øger 0,5 pct.

Sideløbende indikerer futures på de store amerikanske aktieindeks fald på 0,1-0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo slår investorerne følgeskab med de amerikanske kolleger trods en skuffende bnp-rapport for tredje kvartal tidligere på dagen.

- Fornemmelse af forsigtighed over et hurtigt opsving i priserne er fortsat stærk blandt Tokyo-investorer, skriver seniorstrateg Yoshihiro Ito fra Okasan Online Securities i et notat ifølge AFP.

Nikkei 225 viger 0,3 pct., og det brede Topix-indeks falder 0,5 pct.

På det kinesiske fastland er markedsdeltagernes anderledes optimistiske. Shanghai Composite ligger med et plus på 1,4 pct., og CSI 300 øger 2,3 pct.

Børsen i Hongkong er med på den positiv bølge med en stigning i Hang Seng indekset på 1,1 pct.

På de øvrige børser ligger Taiwans Taiex-indeks uændret, Kospi-indekset i Seoul stiger 0,6 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 0,3 pct.

Australiens ASX-indeks er lukket med et minus på 01,3 pct.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,3
Topix-0,5
Hongkongs Hang Seng+1,1
China Shanghai Composite+1,4
China CSI 300
+2,3
Taiwan Taiex0,0
Sydkoreas Kospi+0,6
Indiens BSE Sensex-0,2
Singapores STI+0,3
Sydney ASX 200-0,3

Indeksværdi klokken 6.15.

.\\˙ MarketWire