Obligationer/tendens: Uændret eller svagt faldende rente fra start
9/12 07:22
Renten på den toneangivende danske statsobligation ventes at åbne omkring uændret på en torsdag, hvor der ikke er mange tunge nøgletal. Måske det endda kan blive til et minimalt rentefald ved starten.
Renten på den toneangivende danske statsobligation steg onsdag til minus 0,05 pct. - 7 basispoint højere end tirsdag.
Torsdag morgen i den asiatiske handel ligger renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation i 1,51 pct. - 3 basispoint under niveauet, da obligationsmarkedet lukkede onsdag i Danmark.
Renten steg i onsdagens handel 5 basispoint til 1,53 pct. og svingede mellem 1,43 og 1,53 pct., og siden fredag er den nu steget med 18 basispoint.
Kl. 8.00 offentliggøres tal for den tyske handelsbalance i oktober.
Den tyske eksport er i de seneste to måneder skrumpet. I følge estimater indsamlet af Bloomberg ventes eksporten i oktober at være steget med 0,8 pct. efter et fald på 0,7 pct. måneden før.
Fra USA kommer der torsdag eftermiddag tal for arbejdsmarkedet i form af det ugentlige antal nytilmeldte ledige. Det ventes, at 220.000 stillede sig op i arbejdsløshedskøen for første gang - stort set det samme som ugen før, da 222.000 stillede sig op i køen for første gang.
Der kommer også den endelige opgørelse over udviklingen i engroslagrene i USA. De ventes på månedsbasis uændrede fra den foreløbige opgørelse og ligger på 2,2 pct. i oktober.
.\\˙ MarketWire