ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Volkswagen vil investerer over 660 mia. kr. i ny teknologi

9/12 14:43

Volkswagen har torsdag annonceret et stort investeringsprogram på et trecifret milliardbeløb i euro for de de kommende fem år.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra bilproducenten.

Bilproducenten planlægger blandt andet investeringer for sammenlagt 89 mia. euro, eller over 660 mia. kr., i ny teknologi, herunder eldreven transport og digitalisering, skriver selskabet.

Herudover kommer andre investeringer, så det samlede investeringsprogram løber op i hele 159 mia. euro, eller over 1180 mia. kr.

Volkswagen-aktien falder dog torsdag med 0,9 pct. til 278,60 euro, efter en stigning på over 10 pct. onsdag.

Fremgangen onsdag var ifølge Reuters udløst af en historie tirsdag eftermiddag i Handelsblatt, om at Porsche og Pieck-familien overvejer et delvist salg af familiernes ejerandel i Volkswagen.

Af artiklen fremgår det også, at Porsche og Pieck-familien planlægger at købe en væsentlig ejerandel i Porsche i forbindelse med en eventuelt børsnotering.

Det har tidligere været fremme, at Volkswagen overvejer en selvstændig børsnotering af sportsvognsproducenten, og ifølge Handelsblatt lever idéen stadig og bærer navnet, projekt "Phoenix".

Endnu er der ikke truffet endelige beslutninger, skriver Handelsblatt.

Volkswagen overtog Porsche i 2009.

.\\˙ MarketWire