ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA: Morgan Stanley ser to renteløft i 2022 - GENT

10/12 06:34

Morgan Stanley har kigget meldingerne fra USA's centralbank, Federal Reserve, Fed, efter i sømmene og nået frem til, at den til næste år vil blive tvunget til at løfte sin rente to gange.

Det skriver Bloomberg News.

Den amerikanske investeringsbank har ellers indtil nu holdt fast i troen på, at renten igennem hele 2022 vil blive fastholdt uændret i intervallet 0,00-0,25 pct.

Morgan Stanley spår således, at den første forhøjelse vil komme til september næste år fulgt af endnu et løft til december.

- Selv om konturerne af vore prognoser for inflationen og arbejdsmarkedet ikke har ændret sig, så har aspekter af Feds reaktionsfunktion det, hedder det i et notat.

- Powells seneste bemærkninger antyder, at Fed nu giver prisstabilitet en højere prioritet for at støtte en vedvarende styrke i arbejdsmarkedet.

I forrige uge "pensionerede" Jerome Powell, Feds bestyrelsesformand, udtrykket "forbigående" om den høje inflation, for, fremhævede han, udtrykket var blevet misforstået som "kortvarig", og samtidig understregede Powell, at Federal Reserve vil bruge alle sine værktøjer for at kontrollere inflationen.

Fed vil dog ikke være færdig med sin stramningscyklus ved udgangen af 2022, for året efter venter endnu tre forhøjelser af renten i marts, juni og december, mener Morgan Stanley.

.\\˙ MarketWire