ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Risikoaversion på virusfrygt og amerikanske inflationsdata - NY

10/12 06:44

De asiatiske aktier falder fredag, hvor investorerne fravælger risici grundet fornyede bekymringer om covid-19 og forud for fredagens vigtige amerikanske inflationsdata, der kan fremrykke den amerikanske centralbanks pengepolitiske normalisering.

Delvise nedlukninger i Europa og stigning i antallet af smittede i USA genopliver bekymringerne om den økonomiske virkning af Omikron-coronavirus-varianten.

Samtidig ønsker investorerne at reducere eksponeringen op til de amerikanske forbrugerprisdata.

- Der er en følelse af "vi skal nok ikke have for meget risiko på bordet i weekenden". Selvfølgelig er der forbrugerpristallene i USA - men jeg tror, vi alle har indset, at der er inflation i USA nu, siger chefanalytiker Rob Carnell fra ING i Singapore ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,5 pct.

Sideløbende indikerer futures på de store amerikanske aktieindeks små udsving på under 0,1 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo følger investorerne udviklingen på Wall Street torsdag. Blandt andre større aktier falder Sony 0,7 pct. og Olympus dykker 2,6 pct., hvilket er med til at reducere Nikkei 225-indekset med 0,7 pct., mens det brede Topix-indeks falder 0,5 pct.

På det kinesiske fastland er markedsdeltagernes ligeledes pessimistiske. Shanghai Composite ligger med et minus på 0,2 pct., og CSI 300 dropper 0,6 pct.

Børsen i Hongkong falder samtidig 0,7 pct. målt på Hang Seng-indekset.

På de øvrige børser ligger Taiwans Taiex-indeks med et minus på 0,3 pct., Kospi-indekset i Seoul dropper 0,6 pct., og Singapores Strait Times-indeks falder 0,3 pct.

Australiens ASX-indeks er lukket med et tab på 0,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,7
Topix-0,5
Hongkongs Hang Seng-0,7
China Shanghai Composite-0,2
China CSI 300
-0,6
Taiwan Taiex-0,3
Sydkoreas Kospi-0,6
Indiens BSE Sensex-0,3
Singapores STI-0,3
Sydney ASX 200-0,4

Indeksværdi klokken 6.15.

.\\˙ MarketWire