ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Udsigt til stille start forud for inflationstal

10/12 07:09

Inflationsopgørelsen fra USA bliver fredagens helt store begivenhed på finansmarkederne, hvor renten ventes at åbne omkring torsdagens lukkeniveau.

Torsdag faldt renten på den tiårige danske statsobligation med 5 basispoint til minus 0,10 pct. efter en stigning onsdag på 7 basispoint.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation tikkede torsdag ned med 3 basispoint til 1,49 pct.

Fredag morgen forrentes den tiårige T-bond med 1,50 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er 2 basispoint under niveauet, da de danske handlere gik hjem torsdag eftermiddag.

Ugens største makroøkonomiske nøgletal lander fredag eftermiddag klokken 14.30, hvor de amerikanske forbrugerpriser for november offentliggøres.

Her venter økonomer adspurgt af Bloomberg News en årlig vækst på 6,8 pct. sammenlignet med 6,2 pct. i oktober.

For kerneforbrugerpriserne, der ikke medregner prisudviklingen for fødevarer og energi, ventes ifølge økonomerne en stigning på 4,9 pct. sammenlignet med en vækst på 4,6 pct. i oktober.

Det er også forventningen hos Sydbank, hvor makroanalytiker Mathias Dollerup Sproegel pointerer, at inflationspresset har et bredt fundament sammenlignet med Europa, hvor prisstigningerne indtil videre ikke for alvor har spredt sig til serviceydelser.

I USA er der ifølge makroanalytikeren tegn på en begyndende løn- og prisspiral, samt en tiltagende boliginflation der udgør over en tredjedel af kerneinflationen.

- Stiger kerneinflationen kraftigt, kan det presse renterne op og flade rentekurven på forventninger om hurtigere pengepolitiske stramninger fra den amerikanske forbundsbank (Fed), skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Netop den amerikanske centralbank er onsdag i næste uge klar med meldinger efter sit rentemøde, hvor nogle markedsdeltagere venter en forøgelse af reduktionen i de månedlige obligationsopkøb.

.\\˙ MarketWire