Pfizer byder 6,7 mia. dollar for Arena Pharma - præmie på 100 pct.
13/12 12:19
Den amerikanske medicinalgigant Pfizer har aftalt at købe Arena Pharmaceuticals for 100 dollar per aktie svarende til en samlet aktieværdi på cirka 6,7 mia. dollar.
Det skriver Bloomberg News.
De 100 dollar per aktie udgør en præmie på lige over 100 pct. i forhold til fredagens lukkekurs i 49,94 dollar.
Begge selskabers bestyrelser har enstemmigt godkendt handlen.
Arenas portefølje inkluderer behandlingskandidater i udviklingsstadiet i gastroenterologi, dermatologi og kardiologi.
Arena-aktien indikeres 90,7 pct. højere i 95,23 dollar, og Pfizer indikeres 1,7 pct. højere i 53,70 dollar i det amerikanske formarked.
.\\˙ MarketWire