ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

UBS får milliardbøde ved fransk appelsag om skattesvig

13/12 14:36

En fransk domstol har idømt den schweiziske storbank UBS en bøde på 1,8 mia. euro for dens medvirken til at hjælpe franske statsborgere med at lave skattesvig.

Det skriver AFP.

UBS ankede tilbage i 2019 sagen efter at være blevet idømt en bøde på 3,7 mia. euro i den største skattesvindelsag i Frankrig nogensinde.

Nu har retten fundet UBS skyldig i medvirken til alvorlig skattesvig og ulovlige bankaktiviteter i Frankrig mellem 2004 og 2012.

Ifølge den franske anklager Muriel Fusina "samlede UBS store beløb (penge) ved at tilbyde effektiv formueforvaltning, men også at skjule formue, eller en del af den, for det franske skattesystem" mellem 2004 og 2012.

De franske myndigheder hævder, at mere end 10 mia euro blev beskyttet fra skattemyndighederne i den periode.

Siden da er Schweiz' en gang så berømte bankhemmelighed blevet mere gennemsigtig med indførelsen af automatisk finansiel datadeling mellem lande fra 2018.

.\\˙ MarketWire