Djurslands Bank: Påtale af børsen for sen offentliggørelse af regnskab
13/12 15:41
Djurslands Bank får påtale af fondsbørsens disciplinærkomitée for at have offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal sidste år for sent.
Det oplyser Nadaq Copenhagen mandag.
Påtalen gives, fordi Djurslands Bank sendte sit regnskab ud den 30. oktober 2020 om morgenen, selv om det blev godkendt på et telefonmøde med bestyrelsen aftenen før - den 29. oktober.
I første omgang var bestyrelsesmødet planlagt til den 29. oktober:
- På grund af situationen med covid-19 blev det besluttet at gennemføre bestyrelsesmødet som et telefonmøde den 29. oktober om aftenen, fremgår det af sagen:
- Selskabet besluttede i forlængelse heraf, at offentliggørelse af rapporten skulle ske den følgende morgen, dvs. den 30. oktober, fordi markedet på baggrund af selskabets finanskalender først forventede at rapporten ville blive offentliggjort den dag og offentliggørelse den 29. ville derfor skabe mere "støj" end oplysning.
Men en tidligere planlagt dato for offentliggørelse går ikke forud for forpligtelsen til at offentliggørelse skal ske hurtigst muligt. Og derfor har disciplinærkomitéen påtalt, at Djursland Bank har overtrådt "Supplement A, Part C, punkt 15-17, jf. punkt 14 i Nordic Main Market Rulebook for Issuers of Shares" ved at først offentliggøre kvartalsrapporten den 30. oktober om morgenen.
.\\˙ MarketWire