ECB/Pimco: Vil undgå skrænt-effekt og reducere opkøb gradvist
13/12 17:58
Den Europæiske Centralbank, ECB, holder torsdag rentemøde, hvor der vil blive offentliggjort nye makroøkonomiske forudsigelser, herunder en første prognose for 2024.
Der vil i forbindelsen med mødet også blive kommunikeret nyt om hastigheden af aktivopkøb under pandemiopkøbsprogrammet, PEPP, i første kvartal næste år og desuden planerne for kvantitative lempelser efter PEPP's ophør i marts 2022.
Det skriver porteføljeforvalter Konstantin Veit fra finanshuset Pimco i en kommentar, hvor han udtrykker forventninger om, at ECB formentlig vil reducere sine kvantitative lempelser gradvist, for at det ikke skal opstå en "skrænt-effekter".
ECB opkøber for nærværende for omkring 70 mia. euro per måned under PEPP, plus 20 mia. euro per måned under det regulære aktivopkøbsprogram, APP. Det er en hastighed, som Pimco i det store hele venter fortsat i første kvartal af 2022.
- Mens vi ikke har et stærkt syn på mikset imellem aktivopkøbene efter marts 2022, så venter vi fortsat, at ECB vil undgå en skrænt-effekt på aktivopkøbene og i stedet vil vælge gradvist at reducere hastigheden fra nuværende 90 mia. euro på måned til et stabilt niveau på mellem 40-60 mia. euro på måned hen over andet kvartal, lyder det fra Konstantin Veit.
.\\˙ MarketWire