Beyond Meat: Løftet af mulig tidlig lancering af Mcplant-burger - NY
14/12 06:34
Den amerikanske producent af plantebaserede pølser og bøffer Beyond Meat steg med 7,2 pct. i mandagens eftermarked, efter at finanshuset Piper Sandler hævede sin anbefaling af aktien til "neutral" fra "undervægt".
Det skriver Bloomberg News.
Den mere positive holdning til veganeraktien skyldes en forventning hos finanshuset om, at fastfoodkæden Mcdonald's allerede i første kvartal af 2022 vil lancere madvarer med indhold fra Beyond Meat.
Pipers kontakter oplyser, at lanceringen af en Mcplant-burger vil ske om tre måneders tid i næsten alle 14.000 Mcdonald's restauranter i USA, og på den baggrund venter analytiker Michael Lavery større indtægter derfra end ventet i 2022.
Derfor hæver Piper Sandler også sit kursmål for aktien i Beond Meat til 64 fra 61 dollar.
.\\˙ MarketWire