Toyota vil investere 232 mia. kr. i stort elbilsats frem mod 2030
14/12 07:27
Toyota vil investere 4000 mia. yen i udvikling af elbiler frem til 2030 - med et mål om 3,5 mio. solgte el- og brændselscelledrevne biler om året.
Det beretter finansmediet Nikkei ifølge Bloomberg News.
Investeringen svarer til over 232 mia. kr. og skal blandt andet gå til udviklingen af 30 modeller inden for elbiler frem mod 2030.
Samtidig vil Toyotas luksusmærke Lexus udelukkende producere elbiler i Europa og Kina inden 2030, siger Toyotas topchef, Akio Toyoda, ifølge Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire