Kina: Blandede data for industriproduktion og detailsalg i november
15/12 06:34
Den kinesiske økonomi viser tegn på en opbremsning i november, hvor detailsalget trods fortsat vokseværk ikke lever op til forventningerne, mens industriproduktionen og investeringsniveauet kun lige akkurat når de estimerede niveauer.
Det fremgår af data fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing onsdag morgen.
Det kinesiske detailsalg steg 3,9 pct. i november i forhold til samme måned året før, mens analytikerne havde estimeret en stigning i salget på 4,7 pct.
Industriproduktionen steg samtidig 3,8 pct. mod de ventede 3,7 pct.
I oktober steg detailsalget 4,9 pct., og industriproduktionen øgedes 3,5 pct.
Investeringerne uden for landbruget steg 5,2 pct. i november oven på en stigning på 6,1 pct. i oktober.
Analytikerne havde ventet en stigning i investeringerne i november på 5,4 pct.
/ritzau/FINANS