ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ny tabletbehandling reducerer risiko for alvorlig coronaforløb

16/12 10:48

Fremover kan personer i øget risiko blive tilbudt en ny tabletbehandling, hvis de er smittet med coronavirus og har symptomer.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Tabletbehandlingen reducerer risikoen for et alvorligt forløb med covid-19. Men man skal i gang med behandlingen, senest fem dage efter at man har fået symptomer, for at den har en effekt.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man straks kontakter sin praktiserende læge, hvis man får et positivt testsvar og samtidig tror, at man er i målgruppen for at få behandlingen.

Behandlingen er målrettet personer i øget risiko, herunder ældre.

Sundhedsstyrelsen har valgt at anbefale den nye tabletbehandling, selv om den endnu ikke er godkendt af det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA).

/ritzau/