Strategic Investments sender tidlig julegave til aktionærerne
16/12 11:22
Strategic vil udlodde et ekstraordinært udbytte på 4 øre per aktie til aktionærerne i selskabet efter stærke investeringsresultater og et frasalg af Strategic Investments hidtil største enkeltinvestering.
Det fremgår af en meddelelse torsdag formiddag.
Udbyttet svarer til et direkte afkast på 3,4 pct. i forhold til lukkekursen for aktien onsdag på 1,16 kr.
I alt udloddes der 13,5 mio. kr.
Udbyttebetalingen kommer oven i et ordinært udbytte på 2 øre per aktie i april.
- Udlodningen har baggrund i et solidt afkast i den forløbne del af 2021 samt i det nylige salg af selskabets hidtil største enkeltinvestering, en større aktiepost i Fynske Bank, der har frigjort kapital på op mod 100 mio. kr., skriver Strategic Investments.
Retten til udbyttet fragår den 20. december.
.\\˙ MarketWire