ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Råvarer: Omikron-restriktioner presser oliepriserne

17/12 06:47

Stigende smittetal med Omikron-varianten trykker fredag stemningen på råvarebørserne og sender olieprisen baglæns.

Det sker i en uge, der har været præget af modstridende signaler om balancen på oliemarkedet.

Det Internationale Energiagentur meddelte tidligere på ugen, at markedet nu igen er tippet, så udbuddet overstiger efterspørgslen - en tendens som formentlig vil række ind i 2022.

Oven i giver smitte med Omikron anledning til restriktioner rundtomkring, hvilket kan gøre ubalancen større. Modsat er olielagrene i USA skrumpet, skriver Bloomberg.

- Der er stadig megen usikkerhed, som stammer fra Omikron, siger Howie Lee, økonom i Oversea-Chinese Banking Corp til Bloomberg.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 74,33 dollar mod 74,91 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,65 dollar mod 72,25 dollar torsdag eftermiddag.

Frygten for tiltagende inflation får igen fredag investorerne til at kanalisere penge over i guld, hvor prisen for en troy ounce har passeret 1800 dollar for første gang i tre en halv uge. Nærmere bestemt koster en troy ounce guld 1804,20 dollar mod 1798,40 dollar torsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber 9486,50 dollar mod 9488,50 dollar torsdag eftermiddag.


.\\˙ MarketWire