ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted får 846 MW-stor havvindkontrakt i USA - GENT

20/12 06:35

Ørsted har fået tildelt en havvindkontrakt på 846 megawatt, MW, i Maryland i USA.

Det oplyste selskabet fredag aften.

Det er Marylands kommission for offentlig forsyning, Maryland Public Service Commission, der har tildelt det danske selskab en 20-årig OREC-aftale (offshore renewable energy certificate) i kommissionens anden udbudsrunde, nemlig den 846 MW store havvindmøllepark Skipjack Wind 2.

Skipjack Wind 2 vil kunne producere nok grøn strøm til at forsyne 250.000 husstande på halvøen Delmarva på den amerikanske østkyst med strøm, oplyser Ørsted.

Ørsted er tidligere blevet tildelt Skipjack Wind 1 på 120 MW. Og de to projekter vil blive udviklet som ét, som ventes at blive sat i drift i 2026.

Skipjack Wind 2's OREC-pris i 2026, normaliseret til 2012-priser, er 71,61 doller pr. megawatttime (MWh) med en årlig stigning på 3 pct.. fremgår det af meddelelsen fra Ørsted.

- Sejren i Maryland understreger vores førende position i USA, hvor vi har fået tildelt i alt cirka 5 gigawatt (GW) havvindprojekter, hvilket giver betydelige porteføljefordele inden for indkøb, opførelse og drift. Med dette værdiskabende projekt i porteføljen er Ørsted nu blevet tildelt havvindprojekter med en samlet havvindkapacitet på 4,5 GW i 2021, og vi har dermed opnået en sikret kapacitet på næsten 20 GW havvind på verdensplan, siger Martin Neubert, viceadministrerende direktør og kommerciel direktør for Ørsted, om tildelingen.

Ørsted loplyser, at Skipjack Wind 2 vil udløse cirka 510 mio. dollar i investeringer i forsyningskæden i Maryland.

Ørsteds Skipjack Wind 2-bud omfatter et tilsagn fra kabelproducenten Hellenic Cables om at placere USA's første fuldt integrerede undersøiske produktionsanlæg til arraykabler i Maryland. Derudover vil det danske selskab også skulle stå for opførelsen af et produktionsanlæg til produktion af vindmølletårne, der skal kunne producere op mod 100 vindmølletårne årligt i Maryland.

Ørsted fastholder sine forventninger til 2021.

.\\˙ MarketWire