Novo/Danske: Anbefaling sænkes til "hold" fra"køb"
20/12 10:38
Novo Nordisk har fået sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" af Danske Bank, der samtidig har skåret kursmålet til 700 kr. fra 835 kr.
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
Dermed tilslutter Danske Bank sig koret af finanshuse, der har reageret negativt på nyheden om problemer med produktionen af det middel, der skulle give koncernen ekstra fart på salget i 2022.
Novo Nordisk oplyste fredag aften, at selskabet er udfordret på leverancerne af fedmebehandlingen Wegovy på det amerikanske marked, og at selskabet ikke kan leve op til efterspørgslen i første halvdel af 2022.
Problemerne skyldes, at en amerikansk underleverandør, der fylder sprøjter med Wegovy for Novo til det amerikanske marked, midlertidigt har stoppet leverancer og fremstilling efter problemer med "god fremstillingspraksis".
.\\˙ MarketWire