ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted/Sydbank: Sejr i USA vidner om stærk position

20/12 12:22

En ny stor havvindkontrakt i Maryland er et vidnesbyrd om en stærk markedsposition i USA for det danske energiselskab Ørsted.

Det siger aktieanalytiker Per Fogh fra Sydbank til nyheden fra Ørsted fredag aften om tildelingen af en kontrakt på 846 megawatt på etablering af havmølleparken Skipjack Wind 2.

Dermed udvider Ørsted sin position i USA, hvor selskabet i forvejen er blevet tildelt en række projekter til opsætning i den kommende år.

- Det er positivt, at de udvider deres fodfæste på det amerikanske marked. Det vidner om, at de står stærkt på det marked, og at de sagtens kan være med på de nye konkurrenceforhold, der er med stigende konkurrence blandt andet fra de store olieselskaber, siger Per Fogh til MarketWire.

LÅ LUNT I SVINGET TIL AFTALE

- Ørsted havde allerede vundet Skipjack Wind 1, som mere var et pilotprojekt, og nu kommer det her Skipjack Wind 2, som er en overbygning på det. Jeg synes, det lå lidt i kortene, at Ørsted var et rigtigt godt bud på at vinde med det projekt - og at de så også gør det er selvfølgeligt rigtigt positivt, uddyber analytikeren.

Formelt er der tale om, at Marylands kommission for offentlig forsyning, Maryland Public Service Comission, har tildelt en 20-årig kontrakt i form af en såkaldt OREC-aftale, som står for offshore renewable energy certificate.

Parken ventes idriftsat i 2016, og Skipjack Wind 2´s OREC-pris i 2026, normaliseret til 2012-priser, er 71,61 dollar per megawatt-time med en årlig stigning på 3 pct. Det er en vilkår, som ifølge Per Fogh matcher priser på tidligere aftaler meget godt.

ØGET TILDELING OVERRASKER

Ifølge branchemediet Recharge var det et overraskede træk, at Maryland i udbudsrunden øgede kontrakttildelingen til 1654,5 megawatt fra den oprindeligt planlagte ramme på 1,2 gigawatt, idet der udover Ørsteds projekt blev tildelt kontrakt til US Winds projekt Momentum Wind på 808,5 megawatt.

- Det vinder om, at de forskellige stater virkelig har fokus på havvindenergi og også går ud over deres rammer på en eller anden måde for at komme hurtigere i mål med deres ambitioner, siger Per Fogh.

Udover de to kontrakttildelinger i Maryland har en anden stat - Massachusetts - også gennemført en udbudsrunde med to kontrakter til følge. Her blev der givet grønt lys til projektet Commonwealth Wind på 1232 megawatt, som er ejet af Copenhagen Infrastructure Partners og Avangrid Renwablews, og til 400 megawatt-projektet Mayflower Wind, som Shell og et joint venture mellem Engie og EDPR står bag.

.\\˙ MarketWire