ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Maersk Drilling: Fremlægger flere regnskabstal forud for Noble-fusion

21/12 06:34

Maersk Drilling har forud for den forestående fusion med Noble Corp fremlagt ikke-reviderede regnskabstal for de ni første måneder af 2021.

Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse tirsdag, efter at Noble har indsendt en S-4-formular til de amerikanske børsmyndigheder, hvori regnskabet fremgår.

I det netop offentliggjorte regnskab fremgår tal, der ikke var en del af borerigkoncernens regnskab den 10. november, hvor der blev fremlagt en handelsopdatering for tredje kvartal, hvoraf tal for omsætningen, udnyttelsesgraden og dagsraten blandt andet fremgik.

For årets ni første måneder var der tale om et overskud før skat på 78 mio. dollar mod et underskud før skat på 1621 mio. dollar i 2020.

På bundlinjen var der tale om et overskud på 60 mio. dollar, mens Maersk Drilling i de samme måneder 2020 havde et underskud efter skat på 1598 mio. dollar.

Maersk Drilling kommer med årsregnskab for 2021 den 11. februar 2022.

.\\˙ MarketWire