ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo: Private køber heftigt op efter kursfald på udskudt levering

21/12 11:35

Der er ikke kun blevet købt julegaver i de sidste dage op til jul. Også investorerne har været på indkøb, og blandt de private er der inden for det seneste døgn blevet købt heftigt op i aktier fra medicinalselskabet Novo Nordisk.

Det oplyser Nordnet, der står bag en af de mest benyttede handelsplatforme for private investorer i Danmark.

Aktien faldt mandag 11,8 pct. til 675,20 kr. Det svarer til, at selskabet dagen igennem samlet tabte over 204 mia. kr. i markedværdi.

Og mens kursen dykkede, så de private investorer en købsmulighed, lyder det fra Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet.

- De private hos Nordnet (tilkendegav, red.), at kursnedturen kunne være en kortsigtet mulighed for at gøre et langsigtet godt køb, skriver han i en kommentar.

Også Nordea har ovenpå dykket udtrykt, at faldet kan ses som en købsmulighed. Banken har mandag skåret sit kursmål en anelse, men fastholder en anbefaling om at købe Novo-aktier.

TÆT PÅ NI UD AF TI PRIVATE KØBTE

Mandag blev der samlet set handlet Novo-aktier for i omegnen af 4,5 mia. kr. Hos Nordnet alene blev der handlet for 435 mio. kr., skriver Per Hansen.

På selskabets platform var 87 pct. af handlerne med Novo-aktier køb, mens de resterende 13 pct. solgte aktier.

Kursdykket i Novo skete efter, at det danske medicinalselskab fredag aften meddelte, at det vil blive ramt af en prop i leveringerne af fedmemidlet Wegovy, som går ud over vækstudsigterne.

Det er en leverandør, der fylder sprøjter for Novo, som midlertidigt har stoppet leveringerne og fremstillingen på grund af problemer med "god fremstillingspraksis."

Derfor venter Novo ikke at kunne efterkomme efterspørgslen i USA i første halvår næste år.

.\\˙ MarketWire