ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Frankrig bliver importør af energi efter EDF slukker reaktorer

21/12 12:19

Priserne på elektricitet stryger op i Europa, og særligt i Frankrig kæmper man med at skaffe nok energi til at holde lysene tændt op til jul.

Det skriver Bloomberg News.

Frankrig er normalt eksportør af energi, men udfordringer hos energiselskabet Electricite de France, EDF, har skabt problemer med at skaffe nok energi.

Derfor er landet nu i stedet begyndt at importere energi og er sågar begyndt at brænde olie af.

- Det viser, hvor omfattende det er, når de faktisk begynder at fyre med olie og importere fra andre lande, siger Fabian Ronningen, analytiker hos Rystad Energy, ifølge Bloomberg.

EDF har været nødt til at slukke for tre reaktorer, der står for at producere 10 pct. af Frankrigs energi fra kernekraft. Det har skabt mangel på energiressourcer på et tidspunkt, hvor det kolde vejr har skubbet forbruget og efterspørgslen op.

Frankrig har reageret ved tirsdag morgen at sætte gang i seks oliefyrede energiværker, skriver Bloomberg.

Tidligere på måneden meddelte EDF, at selskabet har fundet fejl i to reaktorer, og det kan påvirke indtjeningen i en sådan grad, at selskabet ikke venter at kunne leve op til de fastsatte profitmål for i år. Samtidig skal yderligere to reaktorer standses for at gennemgå et eftersyn, hvilket betyder at i alt fire reaktorer tages ud af drift.

På den nordiske elbørs, Nord Pool, ligger elpriserne i rekord. Her handles 1000 kWh til 371,77 euro, hvilket er en stigning på 37 pct. siden søndag, fremgår det af Bloomberg.

.\\˙ MarketWire