Mærsk tæt på at købe LF Logistics for omkring 3 mia. dollar
22/12 06:34
A.P. Møller-Mærsk er i fremskredne forhandlinger om at erhverve det Hongkong-baserede LF Logistics for omkring 3 mia. dollar. Det skriver flere medier, som citerer kilder tæt på forhandlingerne.
En bekræftelse kan ifølge Wall Street Journal komme allerede onsdag, forudsat at forhandlingerne forløber positivt.
Et opkøb af LF Logistics, der er en del af Hongkongs supply-chain manager Li & Fung, vil give Maersk kontrol over et netværk af 223 distributionscentre på tværs af Asien og mere end 250 kunder globalt, ifølge LFs hjemmeside. LF leverer også speditionstjenester til detailhandlere og producenter.
Det er mindre end seks måneder siden, at Maersk købte to e-handels-logistikvirksomheder i henholdsvis USA og i Europa for næsten 1 mia. dollar, men Mærsk har signaleret appetit på større opkøb, ikke mindst efter selskabets stærke indtjeningsvækst.
.\\˙ MarketWire