Musk sælger yderligere Tesla-aktier for over 500 mio. dollar
22/12 11:13
Elon Musk fortsætter med at sælge ud af sine aktier i Tesla, som han i efteråret lovede efter en afstemning på det sociale medie Twitter, hvor han bad brugerne stemme om, hvorvidt han skulle sælge 10 pct. af sin aktieandel i selskabet.
Det skriver Bloomberg News.
Der er i denne omgang tale om et salg af aktier for 528 mio. dollar, hvilket bringer den totale salgssum op 14,1 mia. dollar siden afstemningen i november.
Topchefen har nu solgt omkring tre-fjerdele af de aktier i elbilsproducenten, som han lovede at sælge.
Tesla-aktien har tidligere vist store udsving ved Musks aktiesalg, der både har kastet store kursstigninger og -fald af sig.
Elbilsaktien stiger 2,3 pct. i det amerikanske formarked onsdag.
.\\˙ MarketWire