Europas største smelteværk reducerer produktionen grundet elpriser
22/12 12:37
Den franske virksomhed Aluminium Dunkerque har skruet ned for produktionen de seneste to uger som følge af de stigende energipriser.
Det skriver Bloomberg News.
Der er tale om en nedskæring på omkring 3 pct. af virksomhedens produktionskapacitet, oplyser forbundsrepræsentant Laurent Geeraert ifølge nyhedsbureauet.
Smelteværket har siden begyndelsen af november tabt i omegnen af 20 mio. euro. Og fortsætter energipriserne i det rekordhøje niveau, kan yderligere nedskæringer i produktionen komme på tale for virksomheden.
Virksomheden, der omsmelter aluminium og er Europas største af slagsen, har i 2021 nydt godt af, at prisen på metallet er steget med 40 pct. i år, samtidig med at efterspørgslen er forblevet høj. De skyhøje energipriser spolerer dog smelteværkets indtjening.
.\\˙ MarketWire