ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Mærsk fortsætter op i julegrønt marked

23/12 09:16

Mærsk fortsætter opturen torsdag efter et par løftede kursmål i kølvandet af onsdagens opkøbsmelding.

Stemningen er positiv på finansmarkederne, efter at et skotsk studie peger på, at smitte med Omikron-varianten af covid-19 giver mindre risiko for et så alvorligt forløb.

Det danske C25-indeks åbner med et plus på 0,3 pct. i 1929,19 efter onsdagens solide plus på 1,8 pct. Tirsdag blev det til en stigning på 1,3 pct., mens mandagen bød på et fald på 1,9 pct.

Markedet ventes dog at være præget af julestilhed og deraf følgende begrænset omsætningsvolumen.

MÆRSK STADIG I CENTRUM EFTER LØFTEDE KURSMÅL

Mærsk er fortsat i centrum for investorernes søgen efter muligheder oven på onsdagens 24 mia. kr. store opkøbsbud på logistikselskabet LF Logistics.

Analytikere spår ifølge Jyllands-Posten, at Mærsk kan blive tvunget ud i en budkrig, hvilket kan øge prisen.

Torsdag morgen er det fremme, at Nordea har hævet kursmålet for Mærsks B-aktie til 24.500 kr. fra 23.000 kr. Samtidig gentages købsanbefalingen.

Danske Bank har også hævet sit kursmål for aktien til 23.500 kr. fra 21.500 kr. med en fastholdt holdanbefaling. Det skriver PLX.AI.

A.P. Møller-Mærsk B fortsætter med et plus på 1,0 pct. til 22.730 mod endnu en lukkerekord.

Entreprenør-koncernen Per Aarsleff har fået hævet kursmålet af ABG Sundal Collier til 400 kr. fra 370 kr.

Samtidig gentager analytikerne den positive anbefaling "køb".

Forøgelsen kommer i kølvandet af tirsdagens forskudte årsregnskab fra entreprenør-koncernen.

Per Aarsleff-aktien steg på regnskabsdagen tirsdag med 8,4 pct., og onsdag fortsatte den op med 2 pct. Torsdag morgen handles aktien 0,3 pct. højere i 302,50 kr.

SAS KAN SE OMIKRON-NEDJUSTERING FRA RYANAIR

Omikron-variantens eksplosive udbredelse er skidt nyt for flybranchen, og onsdag tog lavprisselskabet Ryanair konsekvensen og nedjusterede selskabets forventninger til året kraftigt.

Også SAS kan se frem til at blive hårdt ramt, og Sydbank vurderer, at bankens forventning om et SAS-underskud på 1,4 mia. svenske kr. i 2021/22 er for optimistisk.

Investorerne hæfter sig i højere grad ved de seneste indikationer, der viser, at Omikron-varianten er mindre dødelig end de andre varianter, og de handler aktien op med 1,1 pct. til 0,937 kr.

De defensive aktie var godt kørende onsdag, og de fortsætter torsdag op med plusser på 1,9 pct. til Lundbeck og 1,8 pct. til 270,80 kr. til Bavarian. Sidstnævnte steg onsdag med 4,7 pct.

Den ligeledes defensive Novo Nordisk-aktie må med et minus på 0,8 pct. i 715 kr. agere bundprop efter et er solide dage med stigninger på 3,5 og 3,1 pct.

Det kom dog efter mandagens massive blødning på 11,7 kr., efter at medicinalkoncernen fredag aften havde meldt om forsyningsproblemer for fedmebehandlingen Wegovy.

.\\˙ MarketWire