Asien: Retningsløse markeder med lav handelsvolumen - NY
27/12 06:38
Børsmarkederne i Asien ligger under for lav omsætning mandag, hvor investorerne bekymrer sig om effekten af Omikron-varianten i det volumen-reducerede aktiemarked inden nytårsskiftet.
- Der er som forventet en udpræget mangel på retning og kun et begrænset antal handelsdeltagere, under helligdagssæsonen op til årets afslutning, skriver Mizuho Securities i et notat ifølge AFP.
MSCI's indeks over 50 aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger 0,1 pct.
Sideløbende indikerer futures for de store amerikanske aktieindeks stigninger på op til 0,2 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.
I Tokyo er investorerne tilbageholdende, da usikkerhed om den økonomiske virkning af Omikron-coronavirus-varianten tynger investorstemningen.
- Der er bekymring over den voksende spredning af Omikron-varianten, som generelt gør folk forsigtige med at købe aktier i Japan, siger end markedsdeltager fra et japansk værdipapirfirma ifølge Reuters.
Nikkei 225-indekset falder 0,3 pct., og det brede Topix-indeks dropper 0,4 pct.
På de kinesiske markeder er investorerne vendt rundt fra optimistiske til pessimistiske.
Shanghai Composite og CSI 300 falder henholdsvis 0,2 pct og 0,3 pct.
På de øvrige børser ligger Taiwans Taiex-indeks med et plus på 0,6 pct., og Singapores Strait Times-indeks stiger 0,1 pct., mens Kospi-indekset i Seoul viger 0,3 pct.
Børserne i Sydney, Australien, og i Hongkong holder begge lukket mandag.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -0,3 |
Topix | -0,4 |
Hongkongs Hang Seng | Lukket |
China Shanghai Composite | -0,2 |
China CSI 300 | -0,3 |
Taiwan Taiex | +0,6 |
Sydkoreas Kospi | -0,3 |
Indiens BSE Sensex | +0,2 |
Singapores STI | +0,1 |
Sydney ASX 200 | Lukket |
Indeksværdi klokken 6.15.
.\\˙ MarketWire