ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Valuta: Valutahandlerne slipper sikre havne - yen svækkes

28/12 13:25

Den japanske valuta, yen, svækkes tirsdag overfor dollar og ligger i sit laveste niveau i en måned.

Handlerne forlader de sikre havne som yen, efter de amerikanske aktiemarkeder sprudlede mandag med rekord, og S&P-500 ramte det højeste niveau nogensinde for 69. gang i år, da bekymringer om Omikron er skubbet i baggrunden.

- De globale markeder er optimistiske, siger Osamu Takashima, valutastrateg hos Citigroup, til Reuters.

Han uddyber, at det ventes, at effekterne fra Omikron vil blive inddæmmet. Osamu Takashima forventer, at yen vil blive testet på niveauer omkring 115,525 i den nærmeste fremtid.

Dollar koster 114,88 yen, og det niveau er ikke set siden siden 26. november. Mandag gik der 114,90 yen på en dollar.

Dollar, der også betragtes som en sikker havn i urolige tider, holder niveauet overfor en række valutaer. Den bliver holdt oppe af forventningerne om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver renten til marts, skriver Reuters.

Den seneste vending i den amerikanske centralbanks tilgang til en hurtigere afvikling af de pandemiske lempelser og indikationer om op til tre renteforhøjelser i 2022, friholder den amerikanske valuta fra at følge yen-svækkelsen.

Dollarindekset, der måler dollar mod euro, japanske yen, pund sterling, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag middag i 96,02 mod 96,10 mandag eftermiddag. Amerikanske dollars rolle som sikker havn fortsætter ligeledes med at aftage.

Euro koster tirsdag 1,1332 dollar mod 1,1320 dollar mandag.

.\\˙ MarketWire