Onsdagens aviser med Topdanmark, Novo Nordisk og Vestas
29/12 06:32
BØRSEN
TÅRNHØJ USIKKERHED I VIRKSOMHEDERNES 2022-BUDGETTER
En spiral af uforudsigelighed og overraskelser betyder, at finansdirektørerne konstant skal justere budgettet. Forudsætningerne ændrer sig konstant med ubekendte som udvikling i smitte, råvarepriser og logistik. (Forside, side 6-7)
LEO PHARMA FÅR GODKENDT SIT STØRSTE VÆKSTHÅB I USA
Leo Pharma har været igennem en omkalfatring i 2021. Nu binder virksomheden sløjfe på året med en godkendelse af væksthåbet tralokinumab mod eksem fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. (Side 2)
KAPITALFOND KØBER BID AF NORSK SIKKERHEDSFIRMA
Et konsortium bestående af Gro Capital, Kirk Kapital og Trifork slutter året af med at købe majoriteten af norsk it-sikkerhedsselskab. (Side 4)
TOPDANMARK TILBYDER TAXASERVICE TIL ELBILEJERE
Topdanmark lancerer sin første forsikring til elbilejere, der indeholder taxaservice, hvis strømmen slipper op. (Side 8)
CHEFSTRATEGER SER PÅ AKTIER MED STØRST OG MINDST POTENTIALE I 2022
Chefstrateger fra Danske Bank, Nordea og PFA tror på amerikanske tech-aktier, mens forsynings- og energiaktier bliver smidt på porten. (Side 20-21)
BERLINGSKE BUSINESS
NOVO GENNEMFØRER GIGANTISK MILLIARDOPKØB I USA
Det er bestemt ikke billigt for Novo Nordisk, men den store medicinalkoncern har gennemført et opkøb til over 20 mia. kr. af det amerikanske biotekselskab Dicerna. Opkøbet kan sætte fuldt tryk på brugen af meget avanceret teknologi. (Side 3)
AFLYSTE FLY EFTER CORONASMITTE KAN UDLØSE KRAV OM ERSTATNING
Lige nu aflyses tusindvis af flyafgange verden over, blandt andet som følge af smitte med Omikron blandt personalet. Sker det, kan det være en god idé at undersøge, om man har krav på erstatning. (Side 10)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
GRØN BØLGE I VIRKSOMHEDER SÆTTER TURBO PÅ KLIMARÅDGIVERE
Ønsket om en grøn profil og mindre CO2-aftryk er rykket op på mange virksomheders dagsorden, og det har udløst voldsom travlhed blandt de specialister, der rådgiver om bæredygtighed. Virksomheder efterspørger især hjælp til at kortlægge og måle klimaaftrykket og få lagt en strategi for at gøre noget ved udfordringerne. (Forside, side 6-7)
FOKUS PÅ WHISTLEBLOWERE STIGER I DE STORE VIRKSOMHEDER
I Danmarks største virksomheder er der klare forventninger om øget brug af whistleblowerordningerne. De rigtige henvendelser er altafgørende. (Side 8-9)
VESTAS PÅ FØRSTEPLADS OVER DE MEST HANDLEDE AKTIER
Vestas indtager førstepladsen på listerne over de mest handlede aktier hos investeringsbankerne Saxo Bank og Nordnet i år. (Side 10)
LEO PHARMA NÅR MILEPÆL I USA
Medicinalselskabet Leo Pharma har efter en forsinket proces endelig fået godkendt sit store lægemiddelhåb i USA. Det kommer til at spille en nøglerolle i transformationen af selskabet. (Side 10)
FÆRRE REJSER PÅ BUSINESS CLASS – OG DET ER DYRT FOR FLYSELSKABERNE
Forretningsfolk vil rejse mindre efter coronakrisen, fordi virtuelle møder er blevet et godt alternativ. Det vil ramme indtjeningen hårdt hos mange flyselskaber, mens billetterne til de dyre sæder kan blive billigere. (Side 12-13)
.\\˙ MarketWire