ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Porteføljejusteringer giver vigende børsindeks

29/12 06:32

De asiatiske aktier falder onsdag efter en blandet Wall Street-handelssession tirsdag, da de asiatiske investorer justerer deres porteføljer til det nye år og fortsat kæmper med at indregne effekten det stigende globale antal Omikron-coronavirus-tilfælde.

- På denne tid af året begynder globale investorer typisk at gentænke deres porteføljepositioner, og de ser på de risici, de står foran i 2022, siger analysechef Jim McCafferty fra Nomura i Tokyo til Reuters.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan viger 0,3 pct.

Sideløbende indikerer futures for de store amerikanske aktieindeks stigninger på op til 0,3 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo justeres positionerne i forhold til inflationen, der i modsætning til Europa og USA er langt mindre udtalt i Asien.

- I aktiemarkedet kigges der på virksomheder, der kan videresende eventuelle fremtidige prisstigninger, og virksomheder med udbyttevækst som en måde, investorer kan generere indkomst på, siger Jim McCafferty ifølge Reuters.

Nikkei 225-indekset falder 0,7 pct., og det brede Topix-indeks dropper 0,5 pct.

De kinesiske markeder er også pessimistiske. Shanghai Composite og CSI 300 falder henholdsvis 0,8 pct. og 1,3 pct., og børsen i Hongkong dropper 0,9 pct. målt på Hang Seng-indekset.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,7
Topix-0,5
Hongkongs Hang Seng-0,9
China Shanghai Composite-0,8
China CSI 300
-1,3
Taiwan Taiex+0,2
Sydkoreas Kospi-0,9
Indiens BSE Sensex+0,3
Singapores STI+0,2
Sydney ASX 200+1,3

Indeksværdi klokken 5.25.

.\\˙ MarketWire