ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Cannabis-aktier ryger ned på manglende lovgivning - GENT

30/12 06:35

Cannabis-aktier falder videre onsdag og børshandlede fonde - ETF'ere - med aktierne ryger naturligt nok samme vej. Det skyldes fortsat manglende lovgivning om bankers ageren i forretninger med cannabis-virksomehder.

Det konstaterer Bloomberg News.

Der holdes udsalg i cannabis-aktierne, da der sælges ud, som det stort set har været tilfældet siden februar. Faldene og den manglende lyst til at investere aktier i cannabis-industrien skyldes, at der stadig mangler regler, der giver tilladelse til banker til at gøre forretninger med cannabisselskaber.

Ifølge Bloomberg har det lange udsigter med at finde fælles fodslag i Kongressen om en lovgivning på området.

The Global X Cannabis falder onsdag middag knap 4 pct. til det laveste niveau siden den blev lanceret tilbage i 2019.

Den største cannabis-ETF, der handles på en børs, ETFMG Alternative Harvest, falder onsdag 2 pct. og har siden februar mistet omkring totredjedele af sin værdi.

Et udvalg af andre cannabis.aktier falder mellem 5 pct. og 13 pct. Størst er faldet hos Hexo og mindst hos Green Thumb.

.\\˙ MarketWire