ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Roblons køb af tjekkiske Vamafil er gennemført

3/1 15:17

Den danske fiberkabelforretning Roblon har gennemført købet af det tjekkiske selskab Vamafil, der laver behandling og forarbejdning af fibre til blandt andet fiberproducenter.

Købet blev offentliggjort den 9. december sidste år - og her mandag den 3. januar er købet så faldet på plads.

At købet blev til noget var afhængig af "bekræftende due diligence på enkelte forhold, fastholdelse af ledelse samt andre sædvanlige betingelser. Dette er sket med tilfredsstillende resultat og parterne er blevet enige om at gennemføre handlen som aftalt," oplyser Roblon.

Der er alt i alt betalt 8,7 mio. euro svarende til 64,9 mio. kr., hvoraf de 1,5 mio. euro er tilbageholdt via Escrow-aftale som sikkerhed for sælgers garantiforpligtelser i 18 måneder fra dags dato.

Det er planen, at Vamafils nuværende forretningsområde fortsat skal udvikles. Derudover får Roblon med mulighed for at sikre vækst i kerneforretningen inden for den fiberoptiske kabelindustri samt styrke konkurrenceevne og profitabilitet ved udflytning af udvalgte dele af produktionsapparatet fra Danmark til Tjekkiet.

Roblon kommer med udflytningen geografisk tættere på den væsentligste del af den europæiske fiberoptiske kabelindustri.

- Dette giver selskabet en position tilsvarende den som Roblon har opnået i USA med placeringen i North Carolina, skriver selskabet.

Den planlagte udflytning vil blive sat i gang, når der skønnes at være stabilitet i smittespredningen og reduceret risiko for indrejserestriktioner i Tjekkiet henholdsvis Danmark.

- Udflytningen forventes fortsat at kunne igangsættes medio foråret 2022 og forventes fuldt gennemført inden udgangen af 2022, oplyser Roblon mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire