ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sampension: Value-aktier kan agere sikker havn

6/1 08:32

Mens flere af de amerikanske aktier faldt onsdag oven på nyt fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, blev value-aktier gjort til sikker havn.

Noget som Philip Jagd, aktiechef hos Sampension, kan se fortsætte.

- Specielt hvis arbejdsmarkedet i USA fortsætter i samme gode form som onsdagens job-tal fra ADP viste. Det taler for, at value-aktier kan fortsætte med at outperforme vækst, ligesom Europa kan klare sig bedre end USA, siger aktiechefen i en kommentar.

Onsdagens kursfald skete, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag fremlagde referatet fra rentemødet i december, hvori den luftede muligheden for at hæve renterne hurtigere end ventet.

Globale value-aktier var dog stor set uændrede og har nu på to måneder outperformet globale vækstaktier med 6 pct.

Netop vækstaktier havde det svært i onsdagens aktiehandel, hvor Nasdaq-indekset faldt 3,3 pct.

Torsdag ventes Europa også at mærke nyheden fra Federal Reserves rentemøde, omend i mindre grad, vurderer Philip Jagd, der ser europæiske aktier som mindre rentefølsomme.

.\\˙ MarketWire