ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Matas/CEO: Fortsat minimal udfordret af forsyningskrise

6/1 12:23

Trods genindførte restriktioner rundt om i Europa er Matas fortsat minimalt påvirket af de globale forsyningskriser, der har ramt mange virksomheder og industrier.

- Vi ser nogle forsinkelser på visse typer varer, men helt overordnet har vi haft de varer hylderne, vi gerne ville have, siger topchef i Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, til MarketWire.

Han forklarer det med, at detailkæden i god tid valgte at købe stort ind til julen for at undgå varemangel. Af den grund har Matas heller ikke haft nogen problemer med at følge den rekordstore efterspørgsel.

Virksomheden leverede nemlig sit bedste julekvartal nogensinde med en omsætning på 1378 mio. kr., hvilket var en vækst på 5 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Men trods den stærke og bedre end ventede vækst følger Matas ifølge Gregers Wedell-Wedellsborg udviklingen i forsyningssituationen tæt.

- På nuværende tidspunkt ser vi ikke nogen væsentlige udfordringer, siger han og garanterer varer på hylderne i det nye år.

.\\˙ MarketWire