ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Goldman Sachs øger forventning til Fed-forhøjelser i 2022 til fire

10/1 06:34

Den amerikanske centalbank, Federal Reserve, vil sandsynligvis hæve renten fire gange i indeværende år og begynde processen med at reducere balancen i juli, om ikke før.

Det vurderer den amerikanske storbank Goldman Sachs.

De hurtige fremskridt på det amerikanske arbejdsmarked og den stramme tone og de høgagtige signaler i referatet fra det pengepolitiske møde i centralbankens renteudvalg, Federal Open Market Committee, i midten af december indikerer en fremrykket og hurtigere pengepolitisk normalisering, ifølge Goldman Sach-analytiker Jan Hatzius.

- Vi fremrykker derfor vores prognose fra december til juli, med risiko for at det sker endnu tidligere. Med en inflation, der formentlig stadig er langt over målet på det tidspunkt, tror vi ikke længere, at starten på balancereduktionen vil kunne erstatte en kvartalsvis renteforhøjelse. Vi fortsætter med at se forhøjelser i marts, juni og september, og har nu tilføjet en forhøjelse i december.

I mødereferatet fra december signalerede FOMC, at de forbereder sig på at hurtigere tiltag end sidste gang pengepolitikker blev strammet i et forsøg på at afholde den amerikanske økonomi fra overophedning på grund af høj inflation og næsten fuld beskæftigelse.

Disse forhold - sammen med en større balance, der undertrykker langsigtede låneomkostninger - kan berettige et potentielt hurtigere tempo i normaliseringen af styringsrenten i følge referatet.

Den amerikanske arbejdsløshed faldt i december til under 4 pct., mens lønningerne steg, hvilket er klare beviser på et stramt arbejdsmarked.

Goldmans prognose for den endelige rente er uændret 2,5 pct. til 2,75 pct.

- Selv med fire forhøjelser er vores forudsigelse at styringsrenten renten kun en anelse over markedets indprisning for 2022, men forskellen vokser betydeligt i de efterfølgende år, skriver Jan Hatzius.

.\\˙ MarketWire