ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Flere i C25 kandiderer til opjusteringer før årsregnskab

10/1 11:06

Flere selskaber kandiderer til at komme med opjusterede eller oppræciserede forventninger forud for den kommende sæson for aflæggelse af årsregnskaber. Blandt bejlerne er Pandora, DSV, Mærsk og Tryg.

Det vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank over for MarketWire.

De restriktioner, der fulgte med udbredelsen af omikron, kan dog have spændt ben for en egentlig opjusteringsbølge. Indtil videre har ingen af selskaberne i C25 efter årsskiftet ændret på deres 2021-forventninger, men nogle af de mindre banker var i sidste uge på banen med nye og højere prognoser.

- Foreløbigt har nogle af de mindre banker i sidste uge været ude at opjustere. Positive kursreguleringer og tab, som ikke bliver så store, som man havde frygtet - eller tilbageførte hensættelser – kan godt betyde, at vi har flere opjusteringer fra bankerne til gode, siger Jacob Pedersen til MarketWire.

PANDORA KAN STÅ FØRST FØR

I C25 nævner han Pandora som et af de selskaber, som kan stå først for i forhold til en opjustering.

- Allerede i forbindelse med deres regnskab for tredje kvartal syntes vi, at prognosen så en anelse forsigtig ud, og de omikron-nedlukninger, der har været, bør ikke afspore en fornuftig udvikling hos Pandora.

- Men vi har også "the usual suspects" – dem, der har opjusteret hele vejen igennem 2021, en DSV og Mærsk, som bestemt som er på radaren i forhold at komme ud med nogle bedre helårstal og måske også nogle opjusteringer inden, vurderer Jacob Pedersen.

Blandt de danske eliteaktier nævner han også muligheden for, at Tryg kommer til at ramme over de senest udmeldte forventninger om et forsikringsoverskud på 3,5-3,8 mia. kr.

- Tryg har ikke for vane at have en decideret årsprognose, som de har haft i år, så vi er ikke sikre på, at der kommer noget fra dem, inden deres regnskab, selvom det også ligner et selskab, der også kommer til at ende helt i den høje ende af prognosen, siger Jacob Pedersen.

RESTRIKTIONER KAN UDFORDRE

Der er også kommet ekstra spænding om, hvordan Vestas har klaret sig i slutningen af året, efter at omikron-restriktionerne har givet et ekstra lag af usikkerhed.

- Jeg forventer ikke, at der kommer en nedjustering fra Vestas, men risikoen kan godt være steget på grund af omikron-nedlukningerne, som nogen steder kan have gjort det lidt svære at få projekterne gjort færdige på det aftalt tidspunkt, siger Jacob Pedersen.

Noget andet, som ifølge aktieanalysechefen bliver interessant at følge er, om eventuelle justeringer af prognoserne forud for regnskaberne bliver fulgt op af en prognose for 2022.

Både Ringkjøbing Landbobank, Skjern Bank og Nordfyns Bank kom med 2022-prognose, da de i sidste uge opjusterede forventningerne til 2021. Det skal ses i lyset af deres tolkning af skærpede regler fra Finanstilsynet.

- Hvis de største danske selskaber tolker de her regler ligesom eksempelvis Ringkjøbing Landbobank, Skjern Bank og Nordfyns Bank, så kommer de til, sammen med en eventuel opjustering eller foreløbige 2021-tal - at udstikke en 2022-prognose, siger Jacob Pedersen.

Og en 2022 prognose mener han ikke, at de største selskaber kan lægge frem, uden at der også holdes telekonferencer for investorer og analytikere, som også er normalen i forbindelse med offentliggørelsen af regnskaberne.

- Så vi er faktisk en lille smule spændte på, hvad der sker hen over det her kvartal - og om det, vi er ude i, er, at vi faktisk skal have to dage med fokus på regnskabet, siger Jacob Pedersen.

.\\˙ MarketWire