ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora/CEO: Stærk, bredt funderet vækst lover godt for fremtid - GENT

11/1 06:34

Pandora overgik sine egne forventninger med resultaterne for 2021, viser en foreløbig regnskabsopgørelse, der er offentliggjort mandag aften.

Den organiske vækst blev i hele sidste år 23 pct. - mens Pandoras seneste forventninger pegede på en vækst på 18-20 pct.

Også EBIT-marginen overgik forventningerne, da den ramte 25 pct. mod Pandoras seneste prognose om 24-24,5 pct.

Og væksten var relativt bredt funderet - kun Kina, Australien og Frankrig udviste negativ vækst set over hele 2021.

- Vi er meget tilfredse med resultaterne i 2021. Pandora er tilbage på vækstsporet, og vi leverer en rekordhøj omsætning. Det er glædeligt, at vi ser en bredt baseret vækst. Det tegner lovende for fremtiden og vores fortsatte arbejde med vækststrategien Phoenix, siger Alexander Lacik, der er administrerende direktør hos Pandora, i en skriftlig kommentar.

I løbet af 2021 har Pandora i øvrigt tidligere opjusteret forventningerne tre gange.

.\\˙ MarketWire