ProInvestor test version Gå til proinvestor.com
Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Sivende markeder med Tokyo i førerrollen - NY

11/1 06:43

De asiatiske aktier falder tirsdag, hvor de japanske investorer er tilbage med mulighed for at justere deres positioner i relation til de internationale kursfald de seneste dage.

Investorernes fokus er dog indstillet på den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, der møder op i Senatets bankudvalg, hvor der skal tages stilling til, om han er værdig til endnu en fireårig periode som Federal Reserve-formand.

Det kan give indikationer om timingen og tempoet for normaliseringen af den amerikanske pengepolitik.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavsområdet uden for Japan viger 0,3 pct.

Sideløbende indikerer futures på de store aktieindeks kursfald på under 0,1 pct., når markedet åbner senere på dagen i New York.

I Tokyo justeres positionerne i forhold til udviklingen hen over gårsdagens japanske helligdag

- Japanske aktier er begyndt med fald, efter at amerikanske Dow tabte terræn, siger senioranalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo til AFP.

Nikkei 225-indekset falder 0,9 pct., og det brede Topix-indeks dropper 0,5 pct.

De kinesiske markeder er også pessimistiske. Shanghai Composite og CSI 300 falder henholdsvis 0,3 pct. og 0,6 pct., mens børsen i Hongkong modsat stiger 0,2 pct. målt på Hang Seng-indekset.

På de øvrige børser ligger Kospi-indekset i Seoul uændret, Taiwans Taiex-indeks falder 0,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks stiger 0,4 pct.

Australiens ASX-indeks sluttede onsdagen med et tab på 0,8 pct.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-0,9
Topix-0,5
Hongkongs Hang Seng+0,2
China Shanghai Composite-0,3
China CSI 300
-0,6
Taiwan Taiex-0,1
Sydkoreas Kospi0,0
Indiens BSE Sensex+0,2
Singapores STI+0,4
Sydney ASX 200-0,8

Indeksværdi klokken 6.15.

.\\˙ MarketWire